Sprintstævne i Tønder gav medaljer til Bovsvømmerne
Tønderhallerne dannede søndag den 15. maj ramme for årets udgave af DGIs sprintstævne. Der blev svømmet 50 meter fri, bryst, ryg og fly samt 100 meter medley. Bov stillede med 18 svømmere og stævnet forløb meget tilfredsstillende for Bov Swim Team på trods af forfald på grund af sygdom og skader. For mange Bovsvømmere blev det nemlig til medaljer en masse, hele 23 blev det til i alt, mens det for andre blev til meget fine placeringer og personlige rekorder i deres aldersgruppe.
Især Mette Brendstrup Petersen årgang 96, som længe har måttet se sig henvist til 4. pladserne, havde en rigtig god dag og høstede ikke mindre end hele fire medaljer. Hun vandt guld i 50 m bryst i tiden 40.82, sølv i 100 m medley i tiden 1.21.81 og bronze i både 50 m ryg i tiden 37.93 og i 50 m fly i tiden 36.80. Jasmin Fasel også årgang 96 kunne også hente en medalje, nemlig i bronze i 50 m fri i tiden 31.71.
Også Litten Fleggaard, årgang 97 fik medaljer med hjem. Det blev til sølv i 50 m ryg i tiden 36.39, bronze i 50 m fly i tiden 37.66. Clara Heil vandt i samme aldersgruppe sølv i 50 m fly i tiden 37.57.
Annemette Schmidt, årgang 99 var ligeledes flyvende i vandet, idet hun vandt guld i hele tre stilarter. Nemlig i 50 m ryg i tiden 38.74, i 50 m fly i tiden 37.63 og i 100 m medley i tiden 1.26.65. Derudover blev det til sølv i 50 m fri i tiden 34.04 og bronze i 50 m bryst i tiden 45.57. Marie Jahn Andersen kunne i samme aldersgruppe tage en bronzemedalje med hjem i 50 m ryg i tiden 42.54.
Klubbens yngste deltager, Nora Heil, årgang 01 kunne ligeledes bidrage til medaljehøsten, eftersom hun vandt guld både i 50 m ryg i tiden 49.04 og i 50 m fri i tiden 42.08. Dertil kom sølvmedaljerne i 50 m bryst i tiden 56.14 og i 100 m medley i tiden 1.52.80.
Herrerne kunne også være med til at bringe medaljer med hjem til Bov, idet Henrik Petersen, årgang 94 vandt bronze i 50 m fly i tiden 31.28. For Rasmus Christensen, årgang 96 blev det til medaljer i hele fire løb. Han vandt sølv i 50 m ryg i tiden 31.51 og tog 3 bronzemedaljer med hjem i både 50 m fri i tiden 28.05, i 50 m bryst i tiden 38.09 og i 100 m medley i tiden 1.09.71. |