Generalforsamling 2011
>> Hovedafdelingens Generalforsamling >> Generalforsamling 2011 Udskriv   
Nyheder
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
Jubilæum 1972 - 2012

Jubilæum 1972 - 2012

Sponsorer
 
 
  Grænsehallerne
Partnere
Grænsefesten HFIF

Aabenraa Fritidsråd

Generalforsamling      
Bov IF Hovedforening
Torsdag den 10. marts 2011 kl. 19.30 Grænsehallerne
Dagsorden
1. Valg af dirigent – bestyrelsen foreslår Erik Auerbach
2. Bestyrelsens beretning
3. Forelæggelse af regnskab til godkendelse
4. Forelæggelse af budget
5. Behandling af indkomne forslag – ændring af vedtægter. Ændringsforslag har været på Bov IF’s hjemmeside siden den 20/1. Alle formænd har fået tilsendt ændringsforslag og der har været annonceret i Bov Bladet tirsdag den 1/2 2011.
Valg
A.  Formand, FK modtager genvalg -
B.  Næstformand, KC  modtager genvalg -                                               
C.  Kasserer, LB modtager genvalg - 
6. Valg af suppleant Henrik Schroll, modtager genvalg -
8. Valg af 2 revisorer Formandskabet foreslår: Jan Pedersen – Kirsten M. Jessen
     Suppleant: Herbert Johansen  
9. Eventuelt  
BOV IF HOVEDFORENING/Formandsskabet
 
 
 
 
                     Generalforsamling
Torsdag den 10/3 2011 kl. 19.30 i Grænsehallerne
 
Velkommen
Endnu et år er gået, og vi kan konstatere, at BOV IF nu snart har eksisteret i 39 år. 40 års jubilælet, den 26/9 2012, nærmer sig med hastige skridt, i den forbindelse kan det  nævnes at Hovedbestyrelsen i december mødet blev enige om at forsøge at lave et BOV IF 40 års jubilæumsskrift, hvis det ikke bliver til noget så mener man, at det materiale, der bliver lavet, kan gemmes til foreningen i 2022 fejrer 50 års jubilæum.
2010 har igen været et år, hvor både de sportslige – som de praktiske aktiviteter i de 9 afdelinger, har været rigtig gode. Foreningen har p.t. 1/1 2011 godt 2000 medlemmer og ca. 160 ledere, hvilket er et tal, der har ligget konstant de sidste 5 år.
Hovedbestyrelsen/Formandsskabet: I løbet af året har vi arbejdet meget målrettet med at få færdig indrettet BOV IF lokalet og de 3 depotrum i kælderen under Grænsehal 2. Det er næsten lykkedes, der mangler kun et par dages arbejde endnu. Desuden har vi også været involveret i, sammen med fodboldafdelingen, at få tømt i Padborg og få det, der var værd at gemme, bragt ned i et af de nye depotrum. Det var selvfølgeligt meget vemodigt at få lukket og slukket på det gamle stadion, men vi må nok konstatere, at vi langt hen ad vejen har fået bedre vilkår her i Kruså. Mange  Bov IF aktiviteter er samlet, men hyggen og tilskueropbakningen til fodboldafdelingen kommer nok til at mangle i mange år her i Kruså !!!
Ang.  foreningens økonomi så ser det da ikke så dårligt ud, men heller ikke så godt at vi kan dele penge ud til de forskellige foreninger, som man kunne tidligere. I 2010 er der kun brugt det nødvendige, og der bliver sparet, hvor der kan spares, bl.a. har vi i løbet af 2010 haft Willi og Calle fra tennisafdelingen til at gennemgå vores forskellige forsikringer. Konklussionen på deres arbejde blev, at vi i slutningen af 2010 opsagde vores store forsikring hos Codan, som vi har betalt ca. 9200 kr. pr. år gennem en længere årrække. Det samme gjaldt med vores Falck-forsikring, et mindre beløb på 5000 kr. men også en forsikring som vi ikke rigtig kunne bruge til noget. I alt 14.200 kr. er blevet sparet Vi hensætter nu 10.000 kr. pr år på en lukket konti – så hovedforeningen kan hjælpe, hvis der skulle ske en større ”uheld”.
 Vi stadig så heldige, at vi igen har fået en pæn økonomisk håndsrækning fra Monte Carlo, der er ingen tvivl om, at det ”luner” i de forskellige afdelingers økonomi, når der lige pludselig kommer nogle økonomiske midler, som man ikke havde regnet med. Endnu engang TAK til Monte Carlo.
Vi fik allerede forrige år løst problemet omkring de passive medlemmer, hvor der jo ikke havde været udsendt girokort i et par år, og det gav næsten 20.000 kr. i kassen. Aftalen med Bov Bladet løber stadig, vi må konstatere, at der især her de sidste par måneder er gået rigtig godt med at få vores informationer med i Bov Bladet. På et hovedbestyrelsesmøde tidligere, blev det aftalt, at vi stadig beholder Bov Sport , men vi må nok på sigt være realistiske og se at fremtiden bliver, at de forskellige afdelinger har nogle gode hjemmesider. 
I løbet af året har der fra forskellig side været stor diskussion omkring vores hjemmeside. For at gøre en lang historie kort har vi besluttet at forsøge at gøre vores nuværende side lidt mere spændende og up to date. Det er p.t. ikke lykkedes helt endnu, men der arbejdes kraftigt for sagen. I vore dage er det selvfølgelig vigtigt at en forening af vores størrelse har en hjemmeside, der virker let tilgængelig og interessant at arbejde og søge på.
Halfordelingen giver næsten hvert år problemer, og 2010 var heller ingen undtagelse, men som altid gik det alligevel, og alle afdelinger har næsten fået den tid, som de har ønsket i Grænsehallerne. 
I de sidste 4 år har formandsskabet været i gang med at revidere foreningens vedtægter, de skulle egentlig havde været med på generalforsamlingen i 2010  til godkendelse, men vi besluttede at udskyde det  til i år. Vi er blevet enige med Bov IF Ridning og vi har løst problemet ved at lave nogle tilføjelser til vores vedtægter, for bl.a. at kunne gøre det muligt for Bov IF Ridning også at kunne leve op til vedtægterne for Dansk Rideunion. Resten af vedtægtsændringerne er så at sige kun formaliteter .
I september 2010 blev vi kontaktet af Villi Nielsen fra Lions Club Padborg der ville  høre om Bov IF var interesseret i at indgå i samarbejde omkring en årlig udnævnelse af en ung Bov IF’er over 17 år, der ville være interesseret i at få en 3 ugers tur til en af Lions Clubs sommerlejre m.m. i Europa.  Det mente Hovedbestyrelsen var en rigtig god ide, og i slutningen af november blev Thomas Knudsen fra Bov IF Håndbold tilbudt at være den første person, der blev sendt ud i Europa med Lions Club. Vi håber at Thomas får en rigtig god tur til Italien og vi takker Lions Club, Padborg for det gode tilbud. Thomas har fået besked på, at der skal afleveres en rapport til Bov Bladet.
De forskellige afdelinger under Bov IF har inden for de sidste to måneder afholdt deres generalforsamlinger. Som sædvanlig har formandskabet forsøgt at være med til alle, hvilket lykkedes i år. Det har været en fornøjelse at være til stede ved de forskellige møder, ikke specielt fordi der har været mange medlemmer til stede, men fordi det rent formelt har været nogle rigtig gode møder, der har vist, at der sker noget i afdelingerne, og ikke mindst at så at sige alle afdelinger har rigtig god tjek på økonomien. Det varmer i disse krisetider, hvor økonomisk ansvarlighed nok må siges at være en god dyd !!!  
Vi har kun været ude for to formandsskift og det var i Svømning og Fodbold, hvor der i det sidste tilfælde måtte to ekstraordinære generalforsamlinger til for at finde den nye formand. Ellers har det ikke været nogle problemer med at finde nye folk til de 5 generalforsamlinger jeg deltog i.
Jeg har indtil videre været ret positiv i min beretning, men jeg vil dog lige tillade mig at komme med et lille pip. I løbet af året har vi oplevet, at der en’ gang ikke var folk til et OK-arrangement, men det gik. MEN, at der er afdelinger, der ikke får solgt deres andel af julekalenderne og ikke har orden i regnskabet, det har jeg meget svært ved at acceptere. Med andre ord, så skal vi have langt bedre tjek på salg af julekalenderen i 2011.
Hele tiden forsøger vi også fra Hovedforeningens side at gøre de forskellige afdelinger klar over, at man skal sørge for at indhente børneattester  på trænere og holdledere hvert år. Det sidste nye i denne sag er, at kommunen kan fratage økonomiske tilskud, hvis det ikke sker. MEN, der er noget der tyder på at de forskellige afdelinger godt kender lovgivningen !!
Storkommune Aabenraa som vi er kommet med i har været en positiv medspiller i de sidste par år. Grænsehallerne som sportscenter er blevet udnævnt til det ene af de to store sportscentre i Aabenraa Kommune – det forpligter. Indenfor de sidste 4 år er der blevet bygget nye lokaler til Grænsehallen. Grænsehallerne har fået pæne beløb til forskellige problemer, der er opstået bl.a. ”nyt gulv” i hal 3, tilskud til fyr m.m. Grænsestadion er blevet færdigt. Der er blevet givet tilskud til det nye BOV IF lokale, depotrum m.m.. Skytteklubben har fået penge til at udvide lokalerne. Bov IF Ridning har fået et bedre lokaletilskud bare for at nævne de vigtigste tiltag. I sidste øjeblik af 2010 blev der afsat næsten en 1.000.000 kr.  til en idrætslegeplads her ved Grænsehallerne, hvilket indebærer at kommunen så småt er gået i gang med den visionsplan for området ved Grænsehallerne, som blev lavet i 2005 af kulturudvalget i Bov Kommune/Bov IF/Grænsehallerne.
Bov Svømmehal har fået en større renovering og hallen har været lukket fra 1/11 2009 og til den 1/3 2010. Det har selvfølgelig ikke været godt for vores store svømmeklub ikke at have træningslokaler i klubbens hovedsæson. Nu er problemet overstået og alle er glade, men det har selvfølgeligt været en ekstra belastning for alle at skulle træne i Tinglev, Rødekro og Aabenraa. Rent økonomisk har det ligeledes kostet svømmeafdelingen en del penge, men når alt kommer til alt, så føler man i svømmeklubbens bestyrelse at man er blevet godt behandlet af kommunen, at svømmeafdelingen i løbet af 2010 sammen Opnør, Aabenraa er blevet medlem af Aabenraa Eliteidræt er bare en ekstra fordel for afdelingen.
Aabenraa Fritidsråd Alle afdelinger af BOV IF er medlem af fritidsrådet – så vidt så godt. Rådet arbejder stille og roligt for at forbedre idræts- og fritidslivet i kommunen. De får stadig større midler stillet til rådighed og det sidste nye tiltag er SundhedsCamp, der bliver lavet i samarbejde med kommunens nye eliteidræts- og sundhedskoordinator Heidi Simonsen. Et spændende projekt, der måske lige var noget vi skulle prøve her i Bov. Vi kan da ikke sige nej til et arrangement, der skal motivere børn og unge til et sundere og mere aktivt liv og samtidig synliggøre synergien mellem sundhed og foreningsliv. Det kunne da være et arrangement, hvor alle afdelinger i Bov IF var med ? Vi har Henrik Søgård fra Smedeby med som en repræsentant fra vores område.
Grænsefesten 2010 blev afhold i august. Det var den, der tidligere sørgede for, at der  var rigtig mange penge i Hovedforeningens kasse. Grænsefest 2008 gav et overskud på ca. 50.000 kr. til Bov IF. I 2009 var der et overskud på 121.000 kr. Grænsefesten 2010 gav et overskud på ca. 28.000 kr. Alle afdelinger fik 2500 kr. og Petaque fik 1500 kr. Vi kunne simpelthen ikke gøre andet i Hovedforeningen når vi ved, hvor stor indsats de forskellige afdelinger har lagt af arbejde i Grænsefesten. Herfra skal der også lyde en stor TAK til Grænsefestkomiteen, der ligeledes udfører et kæmpe stykke arbejde. Vi håber at vejret bliver bedre til Grænsefest 2011 og overskuddet betragteligt større.
Årsfesten blev igen i 2010 arrangeret af Anette Christensen til alles tilfredshed, der deltog godt 80 personer i festen, og vi fik fejret de personer som skulle fejres. Årets ungdomsspiller blev Rasmus Christensen fra Bov IF svømning. Årets seniorspiller blev Daniel Jessen fra Bov IF håndbold. Årets seniorleder blev lidt utraditionelt tildelt til 2 personer, nemlig til Henry Ebbesen og Harald Christensen fra Bov IF badminton, for øvrigt er begge æresmedlemmer af foreningen. Årets ungdomstræner blev Lotte S. Petersen fra Bov IF badminton og endelig blev Bjarne Nielsen fra fodboldafdelingen  udnævnt til årets Bov IF’er.  Årsfest i 2011 afholdes lørdag den 26/3.
Støtteklubben m.m. er nedlagt for en del år tilbage. Alt arbejde er p.t. overladt til formandskabet. Det drejer sig om: Julekalender (overskud 35.000 kr.), OK-arrangementer (24.001 kr.), Monte Carlo (50.000 kr.), Grænsefesten (28.000 kr), Passive medlemmer (20.000 kr.) og småting som indsamling af gaver til f.eks. årsfesten. Som jeg sagde sidste år så er det ikke holdbart i længden. Der må da være nogle der kan tage over og give en hjælpende hånd bare engang imellem. Jeg er ligeledes blevet kontaktet af de folk, der står for forsyningen til Grænsefesten om at man også der meget gerne vil afløses af yngre kræfter, men det er åbenbart ikke så let i disse tider !!!
Jeg vil slutte med at takke alle BOV IF's samarbejdspartnere. Og her ikke mindst de utallige støtter og sponsorer, der yder meget store beløb til BOV IF, især en tak til Monte Carlo i Kruså og SuperBrugsen/OK i Padborg. Som støtter regnes også forældre, pårørende og tidligere medlemmer af klubben, der kommer for at hjælpe, hver gang de bliver bedt.
En tak til Grænsehallerne, Grænsefestkomiteen og Aabenraa Kommune for godt samarbejde i løbet af 2010. Desuden tak til Bjarne Nielsen, der er web-redaktør på vores hjemmeside og står for det store arbejde i forbindelse med passive medlemmer og Lene Ovesen, der er redaktør for Bov Sport i Bov Bladet.
En stor tak til de forskellige afdelinger for deres store arbejdsindsats.
Tak til Hovedbestyrelsen og øvrige medlemmer af Hovedafdelingen og selvfølgelig også til resten af formandskabet  for et særdeles godt samarbejde.
På BOV IF Hovedbestyrelses vegne
Folke Kryger
 
 
 
 
 
 

 

    
Aktiviteter